Sun-Air Åbner ny tilslutningsrute

Sun-Air indsætter fra 12. september en tilslutningsforbindelse mellem Aalborg og Århus. Afgang fra Aalborg kl. 06:30 og fra Århus om aftenen, kl. 20:40.
Dermed skabes der forbindelse til de direkte ruter mellem Århus og Bruxelles, Stockholm Bromma, Oslo og Gøteborg. Et hurtigt flyskifte betyder, at nordjyderne ikke længere behøver at rejse via København. Ifølge Sun-Air vil det højst tage 15 minutter at skifte fly i Århus. Prisen er den samme for alle rejsende, uanset om rejsen startes i Aalborg eller Århus.
”Desuden betyder det nye initiativ meget konkurrencedygtige forbindelser fra Aalborg – ikke mindst til Bruxelles og Stockholm, hvor den totale rejsetid ligger under de nuværende muligheder,” udtaler underdirektør Kristian Tvergaard.
Sun-Air, som flyver under en BA-franchise, har tidligere i år åbnet direkte ruter mellem Billund og Helsinki, Birmingham og Prag. Selskabet har endnu to ruter på beddingen. Det er Århus-Bruxelles, som åbner den 29. august og København-London City, der sættes i gang den 31. oktober.

Skrevet af