Deutsche Bahn bestemmer for Scandlines

Transportminister Flemming Hansen (K) er blevet totalt tilsidesat i den igangværende salgsproces for rederiet Scandlines. Det skriver dagbladet Børsen.



Det kan betyde, at ministerens plan om at sælge Scandlines i år bliver yderligere forsinket eller helt ender på gulvet.



Det er rederiets tyske aktionær Deutsche Bahn, der højst usædvanligt er gået enegang og har aftalt de betingelser, som en ny ejer af Scandlines skal leve op til, uden på forhånd at orientere den danske aktionær – Transportministeriet.



Dermed udstilles endnu en gang, at det kun er på papiret, at de to parter er lige store – i realiteten er det Deutsche Bahn, der bestemmer retningen for det dansk-tyske rederi, som i flere år har været plaget af et forpestet klima både i selskabets ledelse og mellem de to aktionærer, skriver avisen




Skrevet af