Easyjet flytter London-rute fra København til Stockholm

LUFTFART: I konkurrence med Ryanair opgiver Easyjet at flyve mellem Luton-lufthavnen ved London til København. Men i meget mere beskedent omfang åbner Easyjet nu mellem Stockholm Arlanda og Luton.

Fra sidst i marts næste år åbner Easyjet mellem Luton og Stockholm – mens Easyjet fløj fire gange om dagen fra Luton til København, bliver der kun fire fly om ugen mellem Luton og Arlanda.

Siden Ryanair i marts sidste år indledte flyvninger til København med bl.a. rute fra London Luton, har der været markant vækst i passagertallet mellem København og London.

Med op til 29 daglige afgange mellem de to byer på hverdage, har det også været tydeligt at der er overkapacitet, skrev CPHTraveller.dk for nylig.

Derfor lukker Easyjet nu mellem Luton og København, hvor det flyver fire gange på hverdage.

I dag flyver fire selskaber mellem København og London: British Airways og SAS, begge flyver til London Heathrow med seks afgange på hverdage, Norwegian til London Gatwick med fem daglige fly, samt Easyjet og Ryanair.

Easyjet har fire daglige afgange til London Gatwick og Luton, mens Ryanair har fire fly hver dag mellem København og Luton.

Easyjet ruten mellem Luton og København bliver Easyjets tredje rute indenfor et år til Stockholm Arlanda – dermed har selskabet fire ruter til Stockholm. De andre er Geneve, Lyon og Milano.