Lufthavn får bøder for dårlig service

British Airport Authority, Storbritanniens største lufthavnsselskab, risikerer en stor bøde, hvis selskabet fortsat spiser kunderne i London-lufthavnen Stansted af med dårlig service. Det skriver avisen The Guardian ifølge epn.dk



Det er Civil Aviation Authority (CAA) der nu reagerer på rapporter om, at lufthavnens serviceniveau har været “til tider uacceptabelt ringe i løbet af de sidste fem år.”



Nu er BAA blevet advaret om, at det vil blive pålagt at betale Stansteds kunder, altså flyselskaberne, op til syv pct. af lufthavnsafgifterne tilbage, hvis selskabet ikke lever op til servicekravene.



Tidligere har BAA fået bøder på ca. 69 mio. kr. for deres dårlige service i de to andre store London-lufthavne Gatwick og Heathrow, som selskabet også styrer.



Millionbøden for de to øvrige lufthavn faldt, efter at BAA i oktober ignorerede CAA’s advarsler om, at selskabet ikke levede op til kravene for rengøring, siddepladser og skiltning i visse terminaler.


Skrevet af