Ejerkrise for Mols-Linien

Efter nogle dage med høj søgang for selskabets aktiekurser, er de nu atter på vej nedad.

 

Det kan blive nødvendigt for de fire store aktionærer med bestyrelsesformand Carsten Berger i spidsen at afhænde en post på over 50% i rederiet, men tilsyneladende er der blot en enkelt køber på markedet – rederiet Clipper – som i forvejen sidder på 30% af aktierne, skriver business.dk.

 

Aktionærgruppen består desuden af finansfolkene Henrik Ørbekker, Hans-Henrik Palm og Olav Classen, som er hårdt belånt i deres investeringsselskaber.

 

Kursen på Mols-Liniens aktier faldt i morges med 11-12% til kurs 115. Clipper er først interesseret i at købe, hvis kursen kommer under 75.

 

Corporate finance-afdelingen i Handelsbanken har fået til opgave at finde en indikativ værdiansættelse af Mols-Linien. Analysen forelå den 21. august, og salgsprocessen kan være sat i gang midt i august. Analysen viser, at en fair her-og-nu kurs er kurs 73. Handelsbanken har vurderet, hvad prisen kan være over de næste syv-otte år, under en række forskellige forudsætninger.

 

Skrevet af Flemming Juul