Emiratet Ras al Khaimah får flere nye luksushoteller for at appellere til det stigende antal turister. PR-foto: Ras Al Khaimah Tourism Development Authority.

Emirat: Sov i bjerghytter eller chik fransk luksus

Ras al Khaimah – et af de syv Forenede Arabiske Emirater – tiltrækker flere nye hoteller, gerne femstjernede. Nu får emiratet en række nye og meget varierede overnatningsmuligheder.

Ras Al Khaimah får i år flere nye hoteller, der giver flere rejsende mulighed for at udforske emiratets natur, kultur og historie. Man kan blandt andet bo i bjerghytter på bjerget Jebel Jais, hvorfra man kan tage på guidede vandreture. Og så får Ras Al Khaimah, RAK i daglig tale, et luksuriøst Anantara-resort med såkaldte “overwater” villaer samt et chikt fransk hotel lige ved en mesterskabsgolfbane.

Det skriver emiratets turistorganisation, Ras Al Khaimah Tourism Development Authority (RAKTDA), i en pressemeddelelse. RAK er et af de syv Forenede Arabiske Emirater, hvor Dubai nok er det mest kendte.

På Anantara Mina Al Arab Ras Al Khaimah Resort kan man bo med direkte havudsigt i en af resortets luksuriøse “overwater”-villaer. Resortet har 174 hotelværelser og hytter – alle med altan eller terrasse, oplyses det. Der er også to pools eller den private strand omgivet af mangrover. Der kan også spilles padeltennis eller man kan deltage på madlavningskursus og lære at lave mellemøstlige retter. Eller maden kan tilberedes af kokke på resortets seks restauranter.

Franskinspireret luksusresort
I pressemeddelelsen hedder det også, at næste måned åbner det femstjernede Sofitel Al Hamra Beach Resort fra Accor-kæden.

Det byder på chik fransk luksus i resortets 300 værelser og familievillaer med havudsigt, udsigt til mesterskabsgolfbanen Al Hamra Golf Course eller resortets park. Resortet har også syv restauranter – fra smagen af Sydfrankrig til retter med rødder i polynesisk kogekunst, hedder det.

Og sidst på året åbner Saij Mountain Lodge på Emiraternes højeste, bjerg Jebel Jais. Her er 35 luksuriøse bjerghytter og gæsterne kan blandt andet deltage på guidede vandreture i de omkringliggende bjerge.

Mange tusinde nye hotelværelser på vej
RAK, hvis størrelse svarer til cirka fem procent af Danmarks, er på vej mod 8.000 hotelværelser til de i øjeblikket over én million årlige turister, hvoraf 90 procent er leisurerejsende.

Målet er tre millioner årlige udenlandske turister i 2030. Ras al Khaimahs største turistmarkeder tæller Rusland, Storbritannien og Tyskland.

I 2019, året før coronakrisen, var 20.000 skandinaviske turister i snit er i RAK i fem-seks dage. Knap halvdelen af det nuværende antal hotelværelser i RAK er femstjernede, mens næsten 30 procent er firestjernede.

I pipelinen for det kommende års tid er yderligere 4.600 hotelværelser, over 3.200 er femstjernede, 500 har fire stjerner, mens 700 skal udstyres med tre stjerner.

 

Relaterede artikler:

Turister skal besøge to destinationer på én rejse

Endnu et dansk rejsebureau dropper rejser til emirat

Emirat får 300 meter hotelkompleks med 1.500 værelser