Emirates åbner lavprisselskab

Flydubai lægger ud med flyvninger til Beirut 1. juni og til Amman 2. juni, fortæller selskabets bestyrelsesformand Sheikh Ahmed bin Saeed al-Maktoum.

"Vi er pligtige til at give markedet nye muligheder og øge regionens lavpristilbud”, siger Sheikh Ahmed, der også er bestyrelsesformand for Emirates. ”Det bliver en fordel for vores økonomi, vore kunder og turismen i det hele taget”.

Flydubai starter med to next-generation Boeing 737-800 og vil råde over fire fly ved årets udgang.

 

Introduktionen af lavprisselskabet kommer samtidig med, at det ventes at Emirates går ind i priskrigen på rejserne til Australien. I sidste uge introducerede Singapore Airlines store rabatter, som gør, at man kan tilbyde flyrejser fra Australien til Europa 50% billigere end Emirates.

 

Eksemplet fra Singapore Airlines er siden fulgt op af British Airways og Qantas, hvilket har efterladt Emirates i en position, hvor man usvigeligt sikkert vil miste markedsandele, hvis man ikke går med i priskrigen.

Skrevet af Flemming Juul