LUFTFART: Som ved alle priskåringer i luftfarten skal resultatet tages med en gran salt. Der var ingen europæiske selskaber i blandt, og ni var fra Mellemøsten eller Asien. Det er muligt, de er bedre end alle europæiske og amerikanske tilsammen, men er det troværdigt?
Hvordan bliver man verdens bedste? Ja, i fodbold bliver man ved at spille mod hinanden, vinde og gå videre. I rejsebranchen findes utalige udregningsmodeller, men det er påfaldende, at den Skytrax lagde til grund i går ved uddelingen i Paris er baseret på 18,2 mio. passagerer fra 150 lande.
Det lyder som om de fleste af dem, der har stemt, er fra Mellemøsten og asiatiske lande, og slet ikke kender selskaber som British Airways, Air France eller Lufthansa med flere.
Hvordan i alverden kommer Garuda ind på en top ti liste?
Der er ikke noget som helst i vejen med at gøre Emirates til det bedste selskab eller sidste års vinder Qatar Airways som nr. to. Heller ikke med Singapore Airlines som nr. tre.
Det er blot påfaldende, at det kun er asiatiske og mellemøstlige selskaber, som dominerer top ti listen. Turkish Airlines, som eller har fået mange priser, har sneget sig ind på en beskeden niende plads.
Ikke et eneste EU- selskab er med. Fra USA blev Virgin America nr. 27 som bedste selskab på listen, mens Delta nåede en plads som nr. 45 og American og nr. 47.
Her er så verdens bedste flyselskab (i hvert fald ifølge Skytrax) bedømt på alt fra præcision, service, komfort, catering med mere.
Top ti listen: 1. Emirates, 2. Qatar Airways, 3. Singapore Airlines, 4. All Nippon Airways, 5. Asian Airways, 6. Cathay Pacific, 7. Etihad. 8. Garuda Indonesia, 9. Turkish Airlines og 10 Qantas.