Emirates søger 3.800 nye kabineansatte

Det sker 8. september kl. 9 på Radisson Blu Royal Hotel i Hammerichsgade i København. På rekrutteringsdagen kan interesserede høre mere om jobbet og hvordan det er at bo i Dubai. Interesserede mænd og kvinder kan tale med Emirates’ rekrutteringsteam og få indsigt i selskabet og arbejdet om bord.

 

Emirates flyver til 126 byer verden over, selskabet åbnede i august sidste år daglig rute til Københavns Lufthavn.

Emirates har bestillinger på 220 nye fly – der er denne hastige vækst, der nu skal findes flere kabineansatte til. I alt forventer Emirates i år at ansætte 3.800 nye kabineansatte.

 

Emirates har i dag over 14.000 kabineansatte fra mere end 130 lande.

 

Emirates søger dedikerede ansatte, som er fordomsfrie, hjælpsomme, venlige og servicemindede. Ansøgere skal være mindst 21 år og bedes medbringe et opdateret CV på engelsk og et vellignende billede.  

 

Ansøgere opfordres til at registrere sig online forud for åbent hus-dagen og kan finde yderligere information om karrieremuligheder hos Emirates på www.emirates.com/careers

 

I hele Emirates Group arbejder over 80 danskere inklusiv kabinebesætning og piloter, hvoraf fire af piloterne flyver verdens største passagerfly, A380.

Skrevet af redaktionen