Endnu et skib til Silversea gruppen

silver discovererKRYDSTOGT: Det ottende skib i flåden får South Pacific som område fra 2014. Silversea Expeditions fortsætter ekspansionen inden for krydstogtbranchens p.t. mest lukrative niche; ”Explorer krydstogter”.

Tidligere i år overtog Silversea  ”Silver Galapagos”, der skal sejle året rundt i farvandet omkring Galapagos Øerne. Nu kommer der endnu et skib, der får navnet ”Silver Discoverer”, som vil tilbyde destinationer i ”South Pacific” området, inklusive Australien og New Zealand.

Skibenes størrelse og udstyr gør, at man kan komme tæt på en række af verdens mest uspolerede destinationer, hvor fokus ligger på naturoplevelser og dyreliv.

”Vi glæder os meget til at introducere det nye skib og de nye spændende destinationer til vores danske kunder”, siger direktør Jesper Kiil fra Bella Vista Travel, og fortsætter; ”Vi er allerede on-line, og de kommende dage vil vores danske hjemmeside blive opdateret med informationer om alle de nye afgange”.

Silver Discover, der er ottende skib i Silversea flåden og har plads til 128 passagerer.

Silversea blev valgt som bedste rederi i kategorien med små krydstogtskibe i Danish Travel Award i 2005, 07, 09, 11 og 12.