Competition Commission of India (CCI) har fjernet den sidste forhindring for, at Etihad Airways kan købe 24% af aktierne i det indiske Jet Airways.
Det bliver den første investering fra et udenlandsk flyselskab i et indisk flyselskab, siden regeringen tillod den type investeringer i september sidste år.
CCI fastslår i sin godkendelse – og en ny bilateral luftfartsaftale mellem Emiraterne og Indien – at købet ikke vil påvirke konkurrencesituationen i Indien i noget betydeligt omfang. Aftalen øger antallet af udbudte flysæder mellem Abu Dhabi og Indien til det firedobbelte – 50.000 sæder over tre år. Andre indiske flyselskaber har klaget over planerne, som de hævder vil tvinge flytrafikken ud af Indien til at gå gennem Abu Dhabi.
Etihad vil betale 379 millioner dollar for aktiepostenud over de 150 millioner dollar for købet af Jet Privilege, selskabets frequent flier program.
Etihad har opbygget et netværk at flyselskaber gennem aktieopkøb og sidder nu på aktier i Virgin Australia, airberlin, AirBaltic, Aer Lingus og Air Seychelles.