EU fjerner fly fra ’den sorte liste’

CitilinkEU-kommissionen har givet tilladelse til, at alle flyselskaber fra Zambia, Air Madagascar, tre Indonesiske flyselskaber – Citilink, Lion Air og Batik Air – og flertallet af Iran Airs fly igen må lande i EU.

EU-kommissær for transport Violeta Bulc siger, at frigivelsen af de zambiske fly kommer efter syv års arbejde og betydelig teknisk assistance fra Europa. Den Iranske frigivelse kommer efter kommissærens besøg i Iran i april og en grundig teknisk vurdering i maj, som resulterede i, at de fleste fly fra Iran Air har fået lov til at flyve til EU-landene.

Ifølge opdateringen af ’den sorte liste’ fra 16. juni har 214 flyselskaber fra 19 lande stadig forbud mod flyvninger til de europæiske lande på grund af dårlig sikkerhedskontrol, samt Iraqi Airways og Surinams Blue Wing Airlines, der er blokerede på grund af frygt for dårlig vedligeholdelse.

Andre seks flyselskaber – Afrijet og Nouvelle Air Affaires (Gabon), Air Koryo (Korea), Air Service Comores, Iran Air og TAAG Angola Airlines – må kun flyve til Europa med visse flytyper.