EU justerer sin sortliste

Ifølge kommisionen har TAAG Angola Airlines forbedret standarden for sine fly, og kan nu igen flyve til EU under fortsat kontrol, mens andre angolanske flyselskaber fortsat er sortlistede.

"Vi vil ikke acceptere, at flyselskaber, som ikke fuldt ud lever op til de internationale sikkerhedsstandarder, får adgang til EU”, siger EUs transportkommisær Siim Kallas.

EU-kommisionen har ved samme lejlighed nedlagt forbud mod alle sudanesiske flyselskaber fordi de nationale myndigheder løbende har undladt at leve op til sikkerhedsstandarderne. Med hensyn til Philippinerne anerkender kommisionen de bestræbelser, som myndighederne og flyselskaberne gennemfører for at styrke sikkerheden, men afviser alligevel deres adgang til EU for en sikkerheds skyld.

Nordkoreas Air Koryo, der har været sortlistet siden 2006, har fået lov til at flyve til EU med selskabets to sikreste fly, mens Iran Air er ramt af restriktioner efter europæiske eksperter har fundet dokumentation for alvorlige begivenheder og ulykker, som har ramt flyselskabet.

Skrevet af Flemming Juul