Eventyret om Danmark må ikke blive horror-story

Henrik Meng.

Henrik Meng.

DEBAT: ”Det kan være Danmark ikke synes omverdenen har ret i antagelser om os som turistland. Men omverdenen kan vælge om de vil besøge os,” skriver ejer af Meng & Company med speciale i oplevelsesøkonomi i dette debatindlæg.

Af Henrik Meng

“Hvad har I gang i, i Danmark?” er vel det spørgsmål vi danske, der rejser og arbejder i udlandet oftest mødes med, når vi er af sted for at hente opgaver hjem til Danmark.

I stedet for at diskutere produkter, løsninger og fordele ved at handle med os, bliver en stor del af samtalen en dans om den varme grød, hvor vi skal forklare eller retfærdiggøre den danske regerings politik og adfærd på flygtningeområdet.

Som danskere kan vi rejse frit de fleste steder – og et besøgsvisum er en formsag.

Mens VisitDenmark og danske ambassader og handelskontorer buldrer af sted med budskabet om at “Come to Denmark”, er vi i fuld gang med at sætte hegn med lås og slå rundt om landet.

Ikke kun asylansøgere mærker hvor svært det er at komme ind – også ganske almindelige gæster og turister har visse steder endog meget svært ved at komme på besøg.

Nogle steder kan man på den ene side af en glasvæg på danske repræsentationer i udlandet opleve en medarbejder, der arbejder med turismefremme, mens en anden medarbejder på den anden side af glasvæggen sidder med et stort “Nej”-stempel, når gæster søger om besøgsvisum. Paradoksalt?!

Oveni, gør regeringens forfængelighed over en fjollet satiretegning ikke det hele bedre; tværtimod.

Når en dansk tegner generer millioner af mennesker med en bestemt religiøs overbevisning, trækker vi satirekortet og taler om ytringsfrihed – når vores statsminister ryger i satiremaskinen er det “utilstedeligt.”

Herregud – det er en tegning, og reaktionen på den skader Danmark langt mere end tegningen selv. “Pyt” og et godt, dansk grin havde måske været mere passende som udtryk for dansk storsind, praktiseret ytringsfrihed og dansk lune. “Sjov tegning, men har jeg ikke mere hår?,” kunne måske have været en mere elegant approach.

Når omverden mener, at Danmark bliver en mere og mere lukket fest, der står som model for fremmedfjendskhed, bliver ondt kun værre af evige rygsvømningsøvelser i form af den ene forklarmig-fortælling efter den anden. Selvretfærdiggørelsen understreger bare hvor galt der er fat. Og at det er meget værre i andre lande, gør det ikke bedre.

Vi er Danmark der i årevis har kæmpet for de svage, for de fattige og for dem, der søger ly for krig og ulykke.

Til dagligt arbejder vi i Meng & Company med kundeorientering. Altså at maksimere virksomheders interne fokus og forståelse af kundernes oplevelser og behov.

Kunderne har ikke altid ret – men de har én ret, som er ufravigelig: De har ret til at vælge, om de vil handle med en given virksomhed, eller hellere vil handle med nogle andre, hvis ikke de føler sig ordentlig behandlet.

En virksomhed der mistede lige så mange kunder over en nat, som socialdemokraterne mistede vælgere ved valget, ville opleve omgående tiltag for at fastholde de kunder, der var til en start, samtidig med at det ville få konsekvenser i ledelsen…

Sådan er det også med omverdenen: Det kan være, vi ikke synes, de har ret i alle deres antagelser og oplevelser med os som handelspartner og turistland. Nuvel. Men de har altid ret til selv at vælge om de vil handle med os eller besøge os. Og så har de – selvfølgelig – ret til at synes om os hvad de vil…

Det burde være vores – og regeringens – største opgave og hovedpine, inden eventyret om Danmark bliver til en horror-fortælling!”