Rúni Vang Poulsen (foto) har siden 2006 været rederiets økonomidirektør.
Som led i at tilpasse driftsomkostningerne sejler Smyril Line fra 2. oktober til Hirtshals. Dette indebærer at rederiets flagskib, Norröna, fra oktober anløber Hirtshals hele året. Dermed stopper sejladsen til Esbjerg i vinterperioden og Hanstholm i højsæsonen.
Hirtshals ligger tæt på Hjørring, Frederikshavn og Aalborg. Fra Hirtshals er der forbindelse til Norge med Color Line og Fjord Line til Larvik, Kristiansand, Stavanger og Bergen.
Smyril Line har i over 20 år haft tæt samarbejde med Hanstholm Havn. Hanstholm udbygger havnen med bedre anløbs- og terminal-faciliteter inden år 2015. Disse ændringer kan medføre at Smyril i fremtiden vil overveje at vende tilbage til Hanstholm Havn, oplyser rederiet.