Tunge skyer over amerikanske flyselskaber

Det er dystre udsigter for de kommende regnskabsresultater, som de amerikanske flyselskaber har rapporteret i denne uge. Senest oplyste Delta Air Lines i går – selskabet gik i Chapter 11 konkurs i september og begynder at flyve til København til maj – at det bliver til et underskud på en del over to milliarder dollars, når året er omme.



Det var ikke, fordi Delta gerne ville ud med budskabet nu, men det blev fremsat over for piloterne i et forsøg på at få dem til at skære yderligere 300 mio. dollars af næste års lønninger.



American Airlines oplyser, at selskabet havde rekordbelægning på 81 procent af sæderne i tredje kvartal, men de høje oliepriser blev ikle dækket. Billetterne steg i gennemsnit med 15 dollar, men det burde have været 75 dollar for at dække de højere oliepriser.



Den er gal med raffinaderierne, selv om jetbrændstof er et affaldsprodukt, men det nytter ikke meget, når råolien ikke bliver behandlet tilstrækkelig hurtigt.



Tøndeprisen var først i oktober 67 dollar højere for jetbrændstof end for råolie. Golfkyst- jet- brændstof kostede i begyndelsen af denne måned 130 dollar for en tønde.


Skrevet af