Sun-Air vil gerne flyve mere på Bromma

Det var ikke rigtigt, da Take Off på sin hjemmeside i går citerede svenske flygtorget.se for, at Sun-Air havde afvist at flyve mere på Bromma-lufthavnen, der ligger tættere på Stockholm end Arlanda.



”Vores rute mellem Århus og Bromma er i dag eneste udenrigsrute på Bromma – og vi vil gerne flyve mere. Men de svenske myndigheder obstruerer dette. Dette har vi for længst klaget over til EU,” siger salgsdirektør Kristian Tvergaard fra Sun-Air til Take Off.



Det er det delvis SAS-ejede Skyways som fra foråret vil flyve til København, Oslo og Helsingfors fra Bromma, der tidligere var Stockholms hovedlufthavn.

Skrevet af