Cimber-dagen bliver skærtorsdag, 5. april – denne dag koster en enkeltbillet fra Jylland (Sønderborg, Billund, Karup og Aalborg) til København 185 kr. Fra København koster en enkeltbillet 260 kr.
”Cimbers strategi er at være førende indenrigsselskab med høj frekvens på vore seks indenrigsruter med op til 68 daglige afgange. Forudsætningen for at øge er flere passagerer,” siger Cimbers salgs- og marketingchef, Bjarne Rasmussen.
Cimber Air tre største ruter er Karup-København med over 200.000 årlige passagerer, Bornholm-København med næsten 200.000 passagerer samt Billund-København med ca. 100.000 årlige passagerer.
I alt var ca. 582.000 af Cimbers 797.000 passagerer i fjor gæster på selskabets indenrigsruter.
Medregnes passagerer på dets charterflyvninger, samt ruter, Cimber flyver for SAS, havde selskabet sidste år ca. en million passagerer.
Cimbers indenrigsruter er fra København til Billund, Bornholm, Karup, Sønderborg og Aalborg samt Billund – Bornholm.
Udenrigs har Cimber ni ruter: fra Billund til Bergen, München, Oslo og Stockholm. Og fra København til Basel, Bukarest, Norrköping og polske Wroclaw – til marts åbner den nye daglige rute mellem København og Newcastle.
I alt havde Cimbers egne udenrigsruter sidste år
215.000 passagerer.
HB

STANDBY.DK Nyt om rejser

