Kårer USA’s mest kriminelle by

St. Louis har i årevis hørt til blandt landets mest kriminalitetsplagede, men en voldsom stigning i kriminaliteten har i år for første gang sendt byen til tops på den nationale rangliste, der udarbejdes af den uafhængige Morgan Quitno Press på basis af tal fra FBI.



Fra 2004 til 2005 steg kriminaliteten 20 pct., mens landet som helhed oplevede en stigning på 2,5 pct., skriver nyhedsbureauet AP ifølge Berlingske.



Den dårlige nyhed for St. Louis var til gengæld god for Camden i New Jersey, som i 2004 og 2005 var regnet som USA’s farligste by. Udover St. Louis udgøres Top 5-listen af Detroit og Flint, begge i Michigan, californiske Compton og så Camden.



Den sikreste by i 2005-målingen er Brick i New Jersey, Amherst i New York og Mission Viejo i Californien.



Tilbage i 2002 var St. Louis i øvrigt vært for den største amerikanske fagmesse for rejsebranchen, Pow Wow; en opgave der ikke ligefrem blev løst til et 13-tal.

Skrevet af