Farvel til Amex

Fra Klaus Johansens afskedsreception, fra venstre kollegerne Christian Greve og Charlotte Oest, Klaus Johansen, Berit Pasgaard, også fra Amex, samt Ulrik Ulrik Gylstorffs fra Lufthansa og Ole Knudsen fra Thai Airways.

Efter blot tre år sagde direktør for et af Danmarks største erhvervsrejsebureauer i fredags farvel. Fremover er han Commercial Director i TUI i nyoprettet europæisk stilling.

”Jeg takker af efter tre fantastiske og fremgangsrige år i American Express Business Travel for at starte i TUI (Star Tour/Fritidsresor/Thomson Travel) i en europæisk stilling som Commercial Director,” siger Klaus Johansen.

”Jeg har fået et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. I mit nye job bliver jeg ansvarlig for TUI’s onlinesalg og distribution i Europa. Det er en nyoprettet stilling og afdeling; jeg får mange rejsedage, men får kontor på Star Tour Danmarks hovedkontor i Valby.”

I fredags var der en uformel afskedsreception på Amex’ danske hovedkontor i Nansensgade i København.

Amex er ved at finde afløser for Klaus Johansen. Han kom i 2011 til Amex fra stillingen som salgschef hos Air Greenland. Han har baggrund i bl.a. lederstillinger i SAS, British Airways og Carlson Wagonlit Travel.