Påskeklummen – Dansk succeshistorie alle kan lære af

Af Ejvind Olesen



ÅH,NEJ. Endnu en pris. Findes der nogen branche, som er så rundhåndede med priser som rejsebranchen ? Svaret er ja, vi hører blot ikke så meget om dem.



Men, der er grund til at hæfte sig ved priserne, der blev givet ved Seatrade i Miami i forrige uge for bedste krydstogthavn, hvad effektivitet og service angår i Nordeuropa. Sammen med Barcelona i Sydeuropa. Sådan var det også sidste år.

Hvor er Venedig, Genova, Rom, Piræus, Malaga, Southampton, Dover, Oslo Stockholm, Skt. Petersborg ? Skal vi blive ved ? De er i hvert fald bagud i forhold til de to vindere igen, igen.



VI HAR SLET ikke vejret med os til at være udgangspunkt for et cruise. Men vi ligger geografisk godt og især for en af de kortere ruter i Baltikum med Sverige, Finland, Estland og Rusland.



Vi har heller ikke en fin terminal i Frihavnen, og vi har Langelinie, som kun er anvendelig for halvdelen af de 310 skibe, der kommer til sommer. Nemlig dem, der ikke skifter passagerer.



Til gengæld ligger havnen tæt på byen og ikke en dødssyg containerhavn, som så ofte i udlandet. Vi har et realistisk, men afslappet forhold til sikkerhed. Vi har ikke lange køer med ventende passagerer. Vi har en international lufthavn, som tillige har opført en krydstogtterminal for ventende passagerer. Hvis man ikke ved, hvad det betyder, skal man bare prøve Miami Airport.



Vi har moderne forhold med et velfungerende personale, der er indstillet på at hjælpe passagerer så hurtigt som muligt gennem problemerne og frem til det de venter på, nemlig selve skibet.



Blandt de værste havne i verden er New York med kajen, hvor Royal Caribbean sejler fra. Den savner alt det, som Købehavn har. At starte i New York fra denne del af havnen er som at komme tilbage til Phileas Fogs afsejling fra Colombo i “Jorden rundt i 80 dage”.



EN AF DE stolte prismodtagere er indehaveren af DMC, Jens Elers. Hans firma

handler næsten tre fjerdedele af alle krydstogtskibe i København.



“Vi blev valgt som verdens bedste agent for Princess Cruise i mange kategorier. Det gjald i assistance i lufthavnen, bagagehåndtering i lufthavn og ved skibet, personalets venlighed, personalets effektivitet, omhyggelig behandling og ansvar for at passagerernes får deres bagage. Det viser bare, at vi kan det der, og at vore kunder har opdaget det. Noget som jeg gerne vil rose dem for, ” fastslår han.



Vi nøjes fra Take Off med at sende en buket påskeliljer til alle, der er med til at Danmark får priser for en sådan indsats.






Skrevet af