Flere børn med på charterferie

De danske forældre er blevet mere interesserede i at tage børnene med charterferie, men det er fortsat de norske forældre, der oftest tager ungerne med til sydens sol og det varme badevand. Det viser en opgørelse, som Thomas Cook Airlines (tidligere MyTravel Airways) har lavet.

 

Selskabet har gennemgået passagerlisterne for det seneste par år. De viser, at hver gang 100 norske børn i alderen fra 0 til 12 år flyver på ferie i denne sommer, kommer kun 92 danske børn af sted og blot 85 svenske.

 

Hvis man sammenligner med året før, er der dog en bedring at spore, idet det danske børnetal sidste år var blot 86 mod de 100 norske børn. Dengang lå svenskerne 17 børn efter nordmændene.

 

Skrevet af Flemming Juul