Flere tilbud til enlige på krydstogt

CU_QE_Single_Cabin_Nye singlekabiner på Queen Mary 2 og hos flere andre krydstogtselskaber. Men hvor er de placeret?

Egentlig bryder krydstogtselskaberne sig ikke om at sælge singlekabiner. Prisstrukturen er nu engang sådan, at man kalkulerer med en bestemt pris for en kahyt, som er beregnet til to. Hvis der så kun er en solo i kahytten, er prisen det dobbelte. Det er enkelt og til at forstå, men har til gengæld skræmt mange enlige fra at tage på krydstogt, fordi de med god grund synes, det bliver for dyrt.

Nu er behovet blevet så stort, at rederierne er nødt til at gøre noget. Ved årets begyndelse blev Queen Victoria fra britiske Cunard Line renoveret og fik ni singlekabiner indrettet på den plads, der blev til overs, da man skruede ned for kasinoarealet. Kasinoer på krydstogtskibe er ikke, hvad de har været i takt med, at der bliver færre amerikanske passagerer om bord.

Nu er turen kommet til det større søsterskib Queen Mary 2, som næste år får bygget 15 singlekabiner. Lidt mindre og beregnet til blot en enkelt person.

Ni af kahytterne indrettes på 2. dæk, længere ned kan man heller ikke komme, hvis man ikke skal sove sammen med personalet. Tre større solo og lidt dyrere kahytter indrettes på dæk 3.

Også Royal Caribbean Cruise har nogle få singlekahytter på de nye skibe, der er på vej næste år. Det samme gælder hos Norwegian Cruise Line som indvier sit nye flagskib Norwegian Escape fra Hamburg i den kommende weekend.

Priserne er ikke automatisk halveret, men vil ofte ligger på omkring 60 procent af en dobbeltkahyt.