Flere tyske tog på danske baner

Det er den samme togtype, der fornylig blev indsat på DSBs Tysklands-forbindelser, som DSB nu forhandler med Deutsche Bahn om. DSB ønsker at leje endnu ni af de strømlinede tog, skriver dagbladet Sjællandske ifølge epn.dk.

Der er tale om ni dieseldrevne togsæt, som ikke benyttes af Deutsche Bahn for tiden. De blev bygget til fodbold-VM i Tyskland og DB ser dem gerne udlejet.

Hvor de sættes ind er ikke definitivt afgjort, men under alle omstændigheder vil et tog-leje komme Sydbanen til gavn, idet der vil være kapacitet til at udskifte de meget forældede tog på denne del af banenettet.

Skrevet af web-redaktionen