Flyselskab sendte ekstra besætning til strejkeområde

”En dyr operation, men forhåbentlig får vi flyene hjem så betids, så de er klar til at flyve to gange til Grækenland i dag, torsdag,” siger informationschef i Thomas Cook Airlines, Torben Andersen.

 

Thomas Cook Airlines havde tirsdag lejet et fly fra danske Jet Time til at sende 42 besætnings-medlemmer til Gran Canaria for at begrænse evt. forsinkelser.

Onsdagen blev ganske udfordrende for Thomas Cook Airlines. Ikke alene var der strejker i bl.a. Grækenland, Frankrig og Belgien, men i Spanien var der generalstrejke i et døgn. Det kunne give problemer for onsdagens fem flyvninger til Gran Canaria fra Billund, Helsingfors, København, Oslo og Stockholm.

Derfor blev derfor taget forholdsregler, tirsdag blev ca. 40 crew-medlemmer fløjet til Las Palmas med Jet Time, så de ville være klar til dagens fem af flyvninger. Dermed kunne Thomas Cook Airlines undgå yderligere forsinkelser pga. regler for besætningsmedlemmer.

 

Onsdag eftermiddag oplyste Torben Andersen, at alle selskabets fly er landet på tiden og det første fly, til Billund, kom af sted hjemad med blot otte minutters forsinkelse.

 

Cimber Sterling fik onsdag begge sine fly fra Danmark til Spanien af sted.

Skrevet af redaktionen