Flyselskaber yderligere forsinkede

Og det er ikke opmuntrende læsning. 2007 blev det fjerde år i træk, hvor rettidigheden er blevet dårligere for inter-europæiske ruteflyvninger. 22,7% af afgangene blev forsnket mere end et kvarter mod 22,3% I 2006. Tallene for juni og juli, der lød på henholdsvis 29,7 og 28,3% er de højeste procenttal siden 2000. I AEAs oversigt over 27 europæiske lufthavne ligger London Heathrow i toppen med 35,5% forsinkede afgange fulgt af London Gatwick, Rom, Dublin og Paris Charles de Gaulle. Heathrow toppede også listen I 2006. I den anden ende af skalaen ligger de samme fire lufthavne som i 2006, nemlig Bruxelles med 16,9% forsinkelser – tæt fulgt af Düsseldorf, Wien og Oslo og med Milano Linate på femtepladsen. Årsagerne til forsinkelserne skyldes for 42% vedkommende at flyene ikke var blevet klar til take off til den fastsatte tid – enten af tekniske eller operationelle årsager, eller fordi lastningen ikke var gennemført til tiden. De resterende 58% forsinkelser henføres under dårlige vejrforhold, for mange fly på samme tid, eller fordi flyveledelsen ikke gav tilladelse til afgang. Den sidste kategori – de såkaldte slot-delays – understreger det fælles-europæiske problem med overfyldte luftrum fordi nationale regler forhindrer den frie trafik og direkte rutevalg mellem landene. AEAs generalsekretær Ulrich Schulte-Strathaus håber, at man i 2008 når målet om et fælles europæisk luftrum. Andet afsnit af lovgivningen på dette områder ventes til sommer, hvorefter man kan begynde en omlægning af Europas rutenetværk så man kan slippe for nationale særkrav og få åbnet de store områder, der er reserveret til militær flytrafik.

Skrevet af