Flyuheld på Grønland i top

dash 8 air greenlandVOR EGEN VERDEN: Årets første top 10 liste for de mest læste nyheder havde juleuheldet med DASH 8 i Nuuk, som den mest læste. Nu er også læserne ved at være på plads igen.

Efter en lang jule- og nytårsferie er stanby.dk igen kommet op i fulde omdrejninger. Og det samme er læserne. I den første hele uge her i januar blev det nyheden om, at en DASH 8, som kørte af landingsbanen i Nuuk på grund af dårligt vejr, der havnede på førstepladsen. Det kickstartede igen debatten om netop denne flytype er for vindfølsom i det grønlandske klima. Det opdagede vi i hvert fald, at der ikke er enighed om. Et følsomt emne for Air Greenland.

På andenpladsen fulgte årets første charterkrak, og selv om det ikke var et af de store, afslører det altid lidt om, at 2014 var et svært år for flere charterbureauer med strålende dansk sommervejr.

Endelig fulgte som nr. tre over de mest læste nyheder den om, at Norwegian skifter handlingsselskab i Københavns Lufthavn. Norwegian er efterhånden blevet en stor kunde og følges derfor med ekstra interesse omkring lufthavnens arbejdspladser.

Top10 listen så således ud: 1. Nyt uheld med DASH 8 fly i Grønland, 2. Dansk charterselskab konkurs, 3. Norwegian skifter handlingsselskab, 4. Første Airbus 350xwb indviet i Qatar 5. Dansk hotel bliver Nordens største, 6. De ni forlader Woco, 7. Forbud mod lavprisbilletter, 8 Tvivl om restauranter på krydstogtskib, 9. Selvfølgelig bliver rejseforsikring ikke dyrere (klumme) og 10. Piloter hindrer Delta i flyvske tanker.