Fortsatte problemer for superjumbo

Den australske avis Sydney Morning Herald skriver at fragmenter fra eksplosionen i en af de fire motorer på Qantas’ fly 4. november var tæt på at beskadige brændstoftank. Det kunne have udløst en eksplosion. Hændelsen skete kort efter start fra lufthavnen i Singapore, som flyet dog returnerede sikkert til.

 

Den første dag efter hændelsen forventede Qantas’ koncernchef, Alan Joyce, at selskabets hidtil seks af ti bestilte A380’ere ville være i luften inden for nogle døgn. Nu lyder meldingen, at flyene bliver på jorden over en måned og at op mod halvdelen af Rolls-Royce motorerne på dets A380-fly måske skal erstattes. Hver motor koster ca. 85 mio. kr.
 

 

Skrevet af redaktionen