Fuld mands bombesnak gav fængsel

I Chelmsford Crown Court fortalte James Glen, at han var fuld, da han fortalte en stewardesse ombord på Etihad flyet, at en medpassager havde en pistol med sig og havde truet med at udløse en bombe ombord på flyet.

 

RAF sendte jagerfly på vingerne for at eskortere flyet, som blev omdirigeret fra Heathrow til Stansted, hvor det landede sikkert den 24. januar. Der var 163 passagerer og 15 besætningsmedlemmer ombord på flyet.

 

Den ansvarlige politichef i sagen, chief inspector Graham Stubbs, sagde efter dommen, at selv om der formentlig var tale om dum fuldemandssnak, medførte den betydelig frygt blandt mange mennesker og medførte kostbare foranstaltninger. Han håber den hårde straf er med til at afholde andre fra lignende tåbeligheder.

Skrevet af Flemming Juul