STANDBY.DK Nyt om rejser
SOMMERKLUMME: Godt vi har Zoologisk Have i København, hvor dyrene har fået meget bedre forhold end før i tiden, og man kommer meget tættere på isbjørnene end på Svalbard eller i Grønland, og så er det helt ufarligt. Turistvenlige priser er det just ikke.
Af Ejvind Olesen
”Her er jo ikke til at komme frem for barnevogne,” sagde det 10-årige barnebarn da hun og hendes et år yngre lillebror var sammen med os i den forløbne uge i Zoo på Frederiksberg. Og der var rigtigt mange forældre til de helt små, der brugte en feriedag i den over 100 år gamle dyrepark, som er peppet gevaldigt op med en del anlæg, som for eksempel Den arktiske Ring hos isbjørnene.
Lige i starten undrede jeg mig lidt over, at en billet til ZOO koster 180 kr., 60 kr. mere end til Tivoli, og det samme som en lavprisbillet med fly til London, eller mere end det dobbelte af en adgangsbillet til Tiergarten inklusive Akvariet i Berlin.
Men pyt, det gik snart over. Hvis de mister turister på den bekostning er det selvforskyldt, men der er et årligt besøg på over en million, så danskerne er i suverænt overtal. I alle tilfælde er det en fornuftig og lærerig måde at tilbringe en sommerferiedag på. Som Zoo i Singapore, San Diego eller Berlin er det dog ikke.
”Hvor meget vejer du Marie? ” spurgte Laurids, som havde spottet et skilt med, at en isbjørn og oplysning om, at den kan veje op til 600 kilo. ”32 kilo”, lød svaret. ”Men jeg er heller ikke så høj”, fortsatte hun, som i mellemtiden have læst sig til, at det hvidpelsede rovdyr kan rette sig op til tre meter, når den står på bagbenene.
Skal man se isbjørne i den frie natur i ferien, skal man en tur til Svalbard i Norge eller sejle langs den grønlandske kyst med et af de mange krydstogtskibe. Men hvor er det imponerende at se de store dyr svømme som fisk rundt om en, når man er inde i glastunnellen i Zoos relativt nye anlæg (2014).
Da krisen i halvfjerdserne var på sit højeste i Zoo på Frederiksberg var vi nogle journalister, som havde bijobs på Frederiksbergbladet. Blandt mine opgaver var underholdning, som bl.a. omfattede ZOO. Vi gik ind som sponsorer sammen med de lokale læsere, og det krævede hver uge sin isbjørnehistorie, som jeg skrev. Godt suppleret af den populære direktør Arne Dyhrberg.
Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, for isbjørne er bestemt ikke kæledyr. Men vi samlede tusinder af kroner ind og fik sponsorskilt på grotten, der i dag med den arktiske verden er blevet noget helt andet. Og meget mere spændende, både for gæster og for isbjørne.
Børn under fire år kommer gratis ind. Når de fylder fire, koster det 100 kr. I Tivoli er det frit op til otte år. Kan det mon være grunden til de mange barnevogne? Lad os få det overstået, mens det er billigt.
Noget af et kuriosum, jeg også har set i den danske provins bl.a. på Valdemar Slot, er den med pensionistpriserne. I ZOO: Entre Voksne 180 kr. Pensionister 180 kr.
Da jeg spurgte den unge mand på Tåsinge var svaret: ”Jo, så er vi fri for, at de mange pensionister hele tiden kommer og spørger om de ikke får rabat.”
Måske skulle jeg som pensionist lægge en ansøgning ind om at blive dyrepasser hos isbjørnene. Jeg går gerne for lavpris.
