Glad for ny rute

Lufthavnsdirektør JørgenKrab-Jørgensen var glad for at kunne åbne den nye rute mellem Billund og Bromma-lufthavnen i Stockholm
– Lufthavnen er ikke større end man få minutter efter ankomsten kan blive i hjertet af Stockholm, sagde Jørgen Krab Jørgensen.

 

Også ejeren og direktør for Sun-Air Niels Sundberg var glad for den nye rute, der forbinder Billund med hjertet af Stockholm 11 gange i løbet af ugen.

 

– ”Mange virksomheder i det midt- og sønderjyske har efterspurgt en rute til Stockholm Bromma, og det er de kunder, vi nu vil servicere. Hovedparten af de virksomheder, som vores forretningsrejsende skal besøge, ligger i den nordvestlige del af Stockholm ligesom Bromma lufthavn, og det gør ruten helt unik. Desuden serverer vi gratis mad og drikke om bord på vores komfortable og støjsvage jetfly, så vi er sikre på, at både forretningsfolk og turister vil tage godt imod den nye rute,” siger Kristian Tvergaard, underdirektør i SUN-AIR of Scandinavia A/S.

Skrevet af Carsten Elsted