Gulf Air skærer ned på mange ruter

Det rammer også København lempeligt, men selskabet er i gang med en opstramning over hele linjen.

Det er ikke alt, der lykkes for de rige flyselskaber fra Mellemøsten. Gulf Air har problemer og har nu meddelt, at man foreløbigt fra forårets flyplan begynder at skære ruter væk fra Bahrain til en lang række destinationer.

Det rammer også København, som går ned fra daglige til seks gange om ugen. Frankfurt få to afgange færre, nemlig fra 12 til 10. Ude i Fjernøsten rammes blandt andet Kathmandu i Nepal med fire færre afgange om ugen, ligesom der bliver to færre til Colombo.

Men der kan komme meget endnu, ifølge Routes nyt. Mere drastiske reduktioner kan være på vej.