Heathrow lukker for nattrafik

London Heathrow.

London Heathrow.

London Heathrow vil lukke for den natlige trafik for at reducere støjgenerne og derved få tilladelse til at anlægge en tredje landingsbane, oplyser Sky News.

I dag er der intet forbud mod nattrafik, men antallet af starter og landinger er begrænsede. I dag kan der årligt gennemføres 5.800 starter og landinger mellem klokken 23.30 og 06.00.

Men lufthavnen har mere vidtgående planer. Repræsentanter for Heathrow siger, at de ikke tøver med at bygge endnu en landingsbane, hvis myndighederne giver tilladelse til det.

Der er totalt 11 kriterier, som lufthavnen skal opfylde for at få tilladelse fra lufthavnsmyndighederne, hvor EUs krav til luftkvalitet er et af de vigtigste at imødekomme.

”En udvidelse vil give flere tusinde jobs i Storbritannien”, skriver Heathrows CEO John Holland-Kaye, i et brev til premierministeren.

Gatwick Lufthavn konkurrerer med Heathrow om en udvidelse, og Gatwicks CEO Stewart Wingate mener, at en udvidelse der i stedet for i Heathrow skulle påvirke færre personer med øget trafikstøj på grund af lufthavnens placering.

Londons nye borgmester Sadiq Khan har udtalt sig positivt for Gatwick, som han mener kan udvide billigere. Regeringen foretrækker ifølge Sky News en udvidelse af Heathrow.