Hotel havde atter stort motionsløb

Aarhus’ nye borgmester, Jacob Bundsgaard, bød de 120 deltagere i motionsløbet Radisson Blu Invitational velkommen og løb selv med.

 

Efter løbet blev der både budt på forplejning med Brain Food-produkter samt præmier til de hurtigste. Vinderne hos mændene blev Kim S. Kristensen fra Arla Foods med tiden 18.42 min, og hos kvinderne løb Gitte Hedeman fra Stibo/CCI af med sejren i tiden 23.36 min.

 

Virksomhederne Vestas, Arla Foods, Danisco og Tetra Pak stillede igen i år op med de største hold.

 

I alt har Radisson Blu over 255 hoteller i drift eller under udvikling med godt 60.000 værelser i Europa, Mellemøsten og Afrika. Radisson Blu hører under Rezidor Hotel Group med over 400 hoteller i drift eller under udvikling med ca. 88.800 værelser i 60 lande verden over.

 

Skrevet af redaktionen