Hotellet er ofte i fokus

Wakeup Copenhagen Borgergade Hotel Arp-HansenVOR EGEN VERDEN: Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange fra hotelbranchen, som dagligt følger med her på siden. Det viser også top 10 listen for sidste uge.

Blandt sidste uges mest læste sidevisninger var der to om hoteller blandt de første tre. Oven i købet begge om hoteller ved Kgs. Nytorv i København. Flest kliks fik historien om Arp Hansens satsning i Borgergade med et nyt Wake Up hotel med 495 værelser og en investering på lige ved 500 mio. kr. På den måde kommer Arp Hansen-kæden op på 3.000 værelser eller 20 procent af kapaciteten i København.

På tredjepladsen om nyheden om jul på Hotel d`Angleterre, og omtalen af TV-udsendelsen om aftenen. En udsendelse som slog omtalen af byen Københavns egen lystænding med mange længder. Noget som den nu afdøde, tidligere ejer Henning Remmen altid bestræbte sig på. En rolle som hans hustru Else Marie Remmen nu har overtaget.

På andenpladsen kom ikke overraskende historien om, at Tyrkiet Eksperten snød sine ansatte. Den var der ikke meget julehygge over.

Top ti listen så sådan ud: 1. København får nyt hotel til 500 mio. kr., 2. Tyrkiets Eksperten og de ansatte, 3. Angleterres jul, 4. Danske JetTime lander flere SAS-ruter, 5. Rejsebureausag kan ende hos politiet, 6. Star Tour tvunget til for billigt salg, 7. Nekrolog om Chris Hunderup, 8. Glad for kamp mod online, 9. Blåt rejsekort godt for kronisk syge, 10. Et spørgsmål om gynger og karusseller (klumme).