I denne måned koster det lige godt 900 kroner i gennemsnit for et standard dobbeltværelse på et hotel i Europa. Det viser oversigten trivago Hotel Price Index (tHPI) – oktober 2013,
Med en gennemsnitspris på 906 kroner, er hotelpriserne steget med 9% fra samme tid sidste år. Tyskland har haft størst vækst fra oktober i fjor, hvor gennemsnitsprisen er steget med 15%. Norge har en gennemsnitspris på 1.189 kroner 4% mere end oktober i fjor. Det gør Norge til det næst dyreste land efter Schweiz med en gennemsnitspris på 1.375 kroner, skriver boarding.no.
De fleste europæiske storbyer er blevet dyrere og værst i Köln, med 36% vækst og en gennemsnitspris på 1.130 kroner.
I Italien ligger Venedig helt i toppen med en gennemsnitlig pris på 1.873 kroner for et standard dobbeltværelse – 17% mere end for et år siden. Det gør Venedig til Europas dyreste metropol med god afstand ned til nummer to, Geneve, og nummer tre, London.
Den eneste storby i Europa der har haft en betydelig nedgang er Madrid, som er blevet 15% billigere og en gennemsnitspris på 706 kroner. Sofia er den billigste storby i Europa med en gennemsnitspris på 491 kroner.
Dyrest i Norden er Stavanger med en gennemsnitspris på 1.285 kroner Bergen er nummer to med 1.278 kroner. Stockholm er nummer tre på listen med 1.271 kroner. Oslo er nummer fem, med 1197 kroner. København er dyrest i Danmark med et gennemsnit på 1.107 kroner. Aarhus koster 1018 kroner og Odense 966 kroner. Billigste storby i Norden er Reykjavik med 847 kroner i gennemsnit.