Karup Lufthavn risikerer lukning

karupLufthavnen har hidtil kunnet betale sig selv, og der har aldrig været behov for tilskud fra ejerkommunerne, men det er slut nu.

Karup Lufthavn må nu for første gang i sin 50-årige historie bede ejerkommunerne om et årligt milliontilskud, skriver dr.dk. ”Alternativet er en lukning”, siger Carsten Kissmeyer næstformand i lufthavnen og borgmester i Ikast-Brande Kommune.

Det er dyrt at opretholde for eksempel security-beredskabet, når stadigt færre går gennem gaten. Det kræver meget udstyr, og det kan man ikke skalere ned sammen med passagertallet, siger næstformanden.

Siden Cimbers konkurs er passagertallet faldet fra 150.000 til 65.000 og lufthavnen mangler 5-6 millioner kroner årligt, som ejerkommunerne skal bevilge, men om de går med til det eller Karup Lufthavn må lukke, kan Carsten Kissmeyer ikke sige noget om endnu.