Kendt hoteldirektør skifter job

Peter Møller Laursen

Peter Møller Laursen.

HOTELLER: Efter syv år som General Manager for Radisson Blu Scandinavia-hotellet i Aarhus, sagde Peter Møller Laursen med udgangen af november farvel og tak. Han er nu ny direktør for Midtjysk Turisme.

”Jeg var uenig med ledelsen af hotelkæden om den fremtidige vej for hotellet,” siger 46-årige Peter Møller Laursen til Stand By.

Indtil en ny direktør er fundet, er hotellets driftschef, Jesper Lynge Madsen, direktør for det 4-stjernede hotel med 234 værelser.

”Men bruddet mellem os er da ærgerligt, jeg er ked af at det er kommet dertil,” siger Peter Møller Laursen, der arbejdede i Radisson-kæden i næsten 20 år.

Peter Møller Laursen har nu landet nyt job – som direktør for Midtjysk Turisme. Her afløser han Jens Hausted, ny direktør i nyoprettede Dansk Kyst- og Naturturisme.