Næste år er Fjord Line tilbage med færgefart mellem Kristiansand og Hirtshals med tre daglige sejladser i højsæsonen med HSC ’Fjord Cat’, som rummer 676 passagerer og 220 biler. Katamaranen tilbagelægger strækningen en time hurtigere end Color Lines ’Super- Speed’.
Grunden til, at Fjord Line ikke har sejlet mellem Kristiansand og Hirtshals i år er beslutningen i havnebestyrelsen i Kristiansand om at kræve helårsdrift. Den beslutning er siden kendt ugyldig af Kystverket i foråret, men Fjord Line mente det gav for kort tid til at starte færgedriften lige op til sæsonstart, skriver Dagens Næringsliv.