Kun ved festligheder og parader ombord på krydstogtskibene i forbindelse med halloween må krydstogtpassagerer bærer masker, lyder meldingen fra verdens største krydstogtrederi.
Amerikanske Carnival Cruise Line tillader ikke tildækkede ansigter via halloween-masker i forbindelse med den kommende halloween-weekend. Ansigter må kun være tildækket i forbindelse med kostumeparader, skriver krydstogtmediet Cruise Hive.
Det er sikkerhedshensyn om bord på rederiets skibe, der er årsag til forbuddet, oplyses det. Render nogle passagerer alligevel rundt med ansigtet tildækket af en halloween-maske, så kan skibets sikkerhedspersonale og andre medlemmer af besætningen beordre tildækningen stoppet. Forbuddet mod masker hænger sammen med muligheden for ansigtsgenkendelse, også i forbindelse med sikkerhedsforhold ombord på skibene.
De øvrige retningslinjer fra Carnival i forbindelse med festivitassen omkring halloween indebærer blandt andet forbud mod våbenattrapper, at man ikke må rende halvnøgen rundt eller være for sexet udklædt. Ligeledes skal alle halloween-kostumer være såkaldt ”familievenlige.” Ikke noget der kan skræmme mindre børn.
Der er dog masser af godkendte halloween-godkendte aktiviteter ombord på Carnival Cruise Lines skibe, understreges det.
Verdens største krydstogtkoncern
Selve Carnival Cruise Line er største varemærke i amerikanske Carnival Corporation, verdens største krydstogtkoncern med næsten 100 krydstogtskibe fordelt på de ni rederier. Carnival Cruise Line er det største rederi med 27 krydstogtskibe ved udgangen af sidste år.
De ni Carnival-ejede krydstogtrederier er, nævnt alfabetisk og med varemærkets antal skibe ved udgangen af sidste år i parentes:
Aida Cruises (11 skibe), Carnival Cruise Line (27 skibe), Costa Cruises (ni skibe), Cunard (fire skibe), Holland America Line (11 skibe), P&O Cruises Australia (tre skibe), P&O Cruises UK (syv skibe), Princess Cruises (16 skibe) og Seabourn (seks krydstogtskibe)
Relaterede artikler:
Ny trend blandt krydstogtgæster: JOMO afløser FOMO

STANDBY.DK Nyt om rejser


