Kunder og aktionærer vakler i tillid til SAS

Flemming Jensen.

Flemming Jensen.

LUFTFART: Selv om SAS trafiktal marts var på det jævne, faldt aktierne alligevel med over tre procent, og kundernes tilfredshed daler samtidig med, at punktligheden falder.

Der er en del murren i kulisserne i SAS netop nu på trods af den næsten overstrømmende glæde ved at have startet en rute til San Fransisco. I går faldt aktierne i flyselskabet med over tre procent (3,57), hvilket trafiktallene for marts i sig selv ikke kan begrunde.

Her var der ganske vist er fald på 5,8 procent i antallet af passagerer, men det kan en påske i marts i år mod april sidste år forklare. Også gennemsnitsindtægten holdt sig pænt oppe på seneste måling i februar. I alt rejste 2,3 mio. passagerer med SAS, hvad enten det var forretningsrejser, eller påskerejser. Det første giver flere penge i kassen end det sidste.

Værre er det, at punktligheden, som kunderne lægger så stor vægt på, falder.  Den faldt til 79 procent mod 84 i februar, der ellers normalt er sværeste måned på grund af vintervejret i Norden.

Til Berlingske Tidende siger koncerndirektør Flemming Jensen, ” at vintervejret har været strengt, men også at man muligvis har skruet trafikprogrammet for stramt sammen”.

Også kundetilfredsheden er dalet viser interne tal i følge avisen.

Flyene udnyttes mere end tidligere, og nu vil man se på at få strammet op. Punktligheden skal op på samme høje niveau som tidligere. Det samme skal kundernes tilfredshed. De to ting hænger nok uløseligt sammen.