TURISME: Michael Hardinger, tidligere rejseguide, hotelansat og ikke mindst medstifter og mangeårigt medlem af Shu-bi-dua, har ifølge BT disse råd til den danske statsminister inden Lars Løkke Rasmussen i dag mødes med USAs præsident.
Michael Hardinger, Ding blandt venner, har været rejseleder, hotelansat i København og er aktiv i Progressive Democrats. Dingeren har boet i USA siden 1993.
Michael Hardinger skriver i B.T. bl.a. til Lars Løkke Rasmussen: ”Nu skal du besøge vores nye Professor Tribini i Det Hvide Hus. Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke holder en distance de næste par måneder, indtil han (Trump, red) er blevet afsat.”
Michael Hardinger, der bor i USA, har studeret ”Kong Gulerod” grundigt i et par år og siger til den danske statsminister: ”Præsident Donald Münchhausen bliver nok svær at få en normal samtale med. Han er jo, ifølge mig, en patologisk løgner med et kolerisk Twitter-temperament, så du må endelig ikke nævne, at han har spillet mere golf i de sidste to måneder, end Obama gjorde på et år:
Han vil nok gerne give dig et ’hearty handshake’ og en ‘Bush/Fogh’-skulder-klasker og ikke som med Angela Merkel, hvor han holdt sine bittesmå hænder fast mellem knæene, for at de ikke skulle komme på afveje. Han rører nemlig nødigt ved ældre kvinder.
Til gengæld må du så huske omgangsreglerne. Det er jo ikke Danmark. ‘This is the Wild West!’ Som når man er i Kina og ræber sig højlydt, når man får noget godt at spise, bruger vi i Washington ‘Pussy-grabbing’. Det er den nye trendens i det nye Hvide Hus. Så når Ivana, Ivanka, Srilanka , Katanga og Tjubanka er i nærheden, skal du endelig ikke holde dig tilbage.
Lars Løkke, jeg ved ikke, om du skal med SAS eller Norwegian. Hvis det er Norwegian, skal man selv tilkøbe et antal kufferter til 50 milliarder kr., Trump vil kræve for beskyttelse af Danmark. Jeg vil ønske dig en rigtig god tur og håber, at du fortryder den,” lyder det fra Michael Hardinger på bt.dk