Lettere at nå Key West

Turister, der gerne vil opleve vintervarmen i den sydligste ende af det kontinentale USA, får lettere adgang til det i den kommende vinter med direkte fly fra bl.a. Washington D.C. og New York City.

Non-stop U.S. Airways flyvninger mellem Washington D.C.s Reagan National Airport og Key West International Airport tilbydes dagligt fra 22. december til 5. januar, hvorefter der flyves hver lørdag til og med april.

Delta Airlines har non-stop flyvninger mellem New Yorks LaGuardia Airport og Key West den 22. og 29. december og 5. januar og hver lørdag fra 2. marts til 6. april.