Direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, til venstre, og transportminister Ole Birk Olesen ved åbningen af den udvidede sikkerhedskontrol. Foto: Ernst Tobisch.

Lufthavnen åbner større sikkerhedskontrol

Der er blevet mere plads til de ventende passagerer foran sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn – den gennemsnitlige ventetid var sidste år små fem minutter.

Københavns Lufthavn har taget sin udvidede sikkerhedskontrol i brug – dermed er der nu 23 såkaldte spor, hvor passagererne bliver undersøgt. Samtidig er der meget bedre plads til de ventende passagerer.

Ombygningen og udvidelsen af lufthavnens sikkerhedskontrol har stået på i over to år og kostet lufthavnen omkring 250 millioner kroner. Nogle af pengene vil dog blive tjent ind igen, da passagerer, der kommer hurtigere ind i transithallen, ikke stresser for at nå flyet, og dermed blandt andet har mere tid til at shoppe i de mange butikker. I gennemsnit ekspederer sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn hver dag cirka 30.000 passagerer – på travle dage kan tallet komme op på 44.000. Udover de 23 spor ved selve sikkerhedskontrollen har SAS – seperat fra disse – sit eget fast track med over en halv million passerende rejsende hvert år.

I forbindelse med præsentationen af den store, luftige udvidelse af lufthavnens sikkerhedskontrol sagde sikkerhedschef i Københavns Lufthavn, Johnnie Müller, til standby.dk:

”Som led i udbygningen har vi også fået to udviklingsspor, hvor Københavns Lufthavn fremover kan teste nye systemer, der skal være med til at gøre passagen gennem sikkerhedskontrollen  endnu nemmere end den er i dag. Vi skal blandt meget andet kigge på, om starten af selve sporene, dér hvor den rejsende placerer sin bagage, for eksempel skal begynde længere ude, så der er mere tid til at placere sin håndbagage inden den skal scannes.”

Sikkerhedschefen tilføjede, at Københavns Lufthavn gør meget ud af at involvere sine 500 ansatte i udviklingen af sikkerhedskontrollen. ”Det kan ikke nytte noget, at bygge en smart sikkerhedskontrol, hvis den ikke er skabt til de medarbejdere, der skal bruge den,” sagde Johnnie Müller. Ud over de 500 security-medarbejdere i lufthavnens sikkerhedskontrol, har lufthavnen i alt 1.250 ansatte der udelukkende er beskæftiget med sikkerhed.

Der er kommet megen mere plads i lufthavnens udvidede sikkerhedskontrol. Klik på billedet for at se det i større format. Foto: Ernst Tobisch.

Dobbelt så megen plads
Den udvidede sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn er blevet 1.800 kvadratmeter større – det er dobbelt så megen plads som der var inden byggeriet blev igangsat.

“Den nye, udvidede sikkerhedskontrol er en milepæl i udvidelsen af Københavns Lufthavn for at skabe plads til flere rejsende og forbedre passageroplevelsen. En god, tryg og forudsigelig sikkerhedskontrol er helt afgørende for en god start på rejsen. Derfor er det vigtigt at skabe de rigtige rammer med masser af plads, lys og ro – og det har vi fået med den nye udbygning,” sagde lufthavnens administrerende direktør, Thomas Woldbye, i sin tale ved den officielle åbning.

Her roste lufthavnsdirektøren også passagerer og medarbejdere i sikkerhedskontrollen for at have taget byggerodet og den mindre plads i byggeperioden med sindsro. Han glædede sig over, at den gennemsnitlige ventetid for passagererne i sikkerhedskontrollen sidste år var 4 minutter og 57 sekunder.

“Så stor ros til passagererne, der har udvist tålmodighed og venlighed – selv om her i lange perioder har været meget trangt og rodet. Og en lige så stor ros til medarbejderne, der har holdt et højt og effektivt serviceniveau midt i en travl byggeplads,” sagde Thomas Woldbye.

Relaterede artikler:

Flere restauranter til lufthavnen

Københavns Lufthavn sætter rekord med nybyggeri

Ny langrute til København forlænges

x

Læs Også

Nordic Seaplanes udvider med rundflyvninger

Efter en kort vinterpause, hvor vandflyet har været til serviceeftersyn i Schweiz, starter, Nordic Seaplanes sæsonen den 20. februar.

Ny lounge i Københavns Lufthavn

Passagererne i lufthavnen kan nu vælge mellem otte lounger, den seneste er netop åbnet med plads til 61 gæster.

Lille fremgang i danske lufthavne

Der var sidste år samlet en procent flere afrejsende passagerer fra de danske lufthavne – det rakte dog til en ny rekord, viser statistik fra Trafikstyrelsen.

Sikkerhedskontrol konfiskerede 25.000 genstande

Sidste år inddrog sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn blandt andet tusindvis af knive, dolke, sakse og legetøjsvåben fra passagerernes håndbagage.

Forventer færre flypassagerer i år

Efter et meget flot 2017 forudser Airports Council International en gennemsnitlig afdæmpning af væksten i år hos de europæiske lufthavne.

Fire millioner SAS-passagerer med eksterne flyselskaber

SAS-ruter fløjet af andre flyselskaber står for 27 procent af SAS’ samlede antal flyvninger, og de eksterne flyselskaber har også en rolle som 'forsøgslaboratorium'.