Luksus krydstogt solgt i lyntempo

seven seas navigatorCRUISE: En tur på 128 dage med ultra de luxe Seven Seas Navigator til en minimumspris på 385.000 kr. pro persona blev næsten revet væk første dag. Kun en lille del af de 490 pladser tilbage.

Det er ikke altid de billigste krydstogter, der bliver solgt først. Det sagde præsidenten for Norwegian Cruise Line Holding, Frank Del Rio på en pressekonference forleden. Regent Seven Seas er i dag også ejet af NCL.

Salget til Seven Seas Navigators 128 dage Jorden Rundt krydstogt fra Miami fik en forrygende start.

”På mindre end en dag var 70 procent af alle billetter solgt til afgangen 5. januar,” sagde præsidenten. Og han lagde heller ikke skjul på, at det ikke er discount priser, der er tale om.

Skibet har udelukkende suiter. Nogle større end andre. For de billigste er prisen 385.000 for hver person i dobbeltrum. De lidt større suiter koster ca. en halv mio. kr. pro persona, mens den største suite til to personer koster ca. 2,3 mio. kr. Og her er det altid de dyreste, der ryger først.

Behøver vi at nævne, at det er med all inclusive – om det så er første klasses fly til og fra Miami, hvor krydstogtet starter.