Militær forsinker passagerfly i Kina

Beijing Airport Terminal 3LUFTFART: Kun 18,3% af flyene fra Beijing Capital International Airport blev i sidste måned ifølge FlightStats sendt af sted til tiden.

CNN skriver, at hele 42% af flyafgangene fra Beijings store passagerlufthavn var mere end tre kvarter forsinkede, hvilket gør lufthavnen til den mindst præcise, mens Shanghai Hongqiao International Airport, tager pladsen som næstdårligst, da kun 24% af flyene var rettidige, skriver epn.dk.

I andre kinesiske lufthavne, som Guangzhou, Kunming, Nanjing, Chengdu, Changsha og Urumqi lykkedes det ifølge South China Morning Post ingen at få halvdelen af passagerflyene af sted til tiden.

I Asien er Japan mest præcis med 95,9% rettidige afgange fra Osaka og 95% fra Tokyo Haneda Airport.

I Europa er Amsterdam, München og Wien de mest rettidige med mellem 82 og 83% af flyene, som letter rettidigt.

Heller ikke de kinesiske flyselskaber klarer sig særlig godt. I gennemsnit ankom 76% fra de største selskaber rettidigt, mens standarden for de store internationale flyselskaber normalt ligger på omkring 90% rettidighed.

For China Unites Airlines var kun 27% rettidige, mens selskaber som Air China og China Southern måtte rapportere om mange forsinkelser.

South China Morning Post hævder, at de dårlige resultater er en overdreven militær kontrol af luftrummet samt dårlig planlægning.

“Næsten 80% af Kinas luftrum er reserveret til militær brug. I andre lande, som for eksempel USA, er situationen den stik modsatte,” siger en embedsmand fra Hainan Airlines til avisen.