Millionkrav mod kinesiske piloter

En domstol i Shanghais Jingan District skal behandle sagen, hvor Shanghai Air påstår, at piloternes afsked vil reducere selskabets sikkerhed væsentligt, skriver Shanghai Daily.

Flyselskabet kræver, at piloterne enten lever op til deres livstids-kontrakter eller betaler erstatning. Tilsvarende opsigelser fra 10 andre piloter behandles lige nu ved en voldgift.

De kinesiske flyselskaber lider af stigende mangel på piloter på grund af den hastigt voksende flytrafik og starten af flere nye, private flyselskaber som for eksempel lavprisselskabet Spring Airlines, som tilbyder højere lønninger for at tiltrække piloter fra de statsejede flyselskaber.

Uenighed mellem piloter og selskaber skabte tidligere på måneden store overskrifter da 21 rutefly fra China Eastern Airlines i Yunan Provinsen returnerede til deres afgangslufthavne kort efter starten som protest over piloternes arbejdsbetingelser og lønninger. De involverede piloter er alle grounded mens en nærmere undersøgelse finder sted.

Skrevet af web-redaktionen