Mols-Linien øger sit underskud

65 millioner kroner i nedskrivning på Seajet færgerne påvirker driften, som har et underskud på 133 millioner kroner mod et underskud på 44 millioner i 2010, skriver borsen.dk.

 

Ifølge rederiet har stigende oliepriser og krise for shipping og færgedrift reduceret salgsværdien af færgerne.

Mols-Liniens omsætning steg fra 491,5 millioner kroner til 501,1 millioner. Der blev overført 694.639 personbiler med hurtigfærgerne, hvilket er en vækst på 3,4% i forhold til året før, mens der er sejlet 7,5% færre afgange. Det betyder, at antallet af personbiler pr. afgang steg med 11,8%.

Rederiet nedlagde Kalundborg – Aarhus sidste sommer og vil øge kapaciteten på Odden – Ebeltoft ved indsættelse af en stor ny færge – Norman Arrow, som også kan medtage mindre lastbiler, campingvogne og busser. Den kommer til Aarhus i april og skal gennem 14 dages testsejlads, inden den sættes i drift.

Rederiet regner med at slutte regnskabet for 2012 regnskabet med et nettounderskud på mellem 10 og 30 millioner kroner og en overførsel af 695.000 biler.

Skrevet af Flemming Juul