MSC Cruises – nu med egen avis

Der skal distribueres 600 papiraviser på 36 sprog ombord på MSC Cruises’ krydstogtskibe. Aviserne kan købes i receptionen eller bestilles leveret direkte til kahytten.

”Danmark er et af de lande, hvor der læses mange aviser, og i ferien har man ekstra god tid til at hygge sig med nyhederne. Derfor vil mange sætte pris på dette tilbud”, siger Claes Tamm, nordisk chef i MSC Cruises.

I første omgang bliver det MSC Orchestra, MSC Opera og inden længe MSC Lirica, som kan tilbyde den daglige avis. Skibene downloader avisernes sider elektronisk og printer dem på bestilling i A3-format.

Tilbudet omfatter blandt andet Berlingske Tidende, Børsen, Ekstra Bladet og Politiken, norske Aftenposten, svenske Aftonbladet, Dagens Nyheter, Expressen og Göteborgs-Posten, samt de toneangivende aviser Le Monde, Die Zeit, El Pais, The Times, Washington Post, New York Times og China Daily.

Alle skibene har desuden pc’er med adgang til internettet for dem, som foretrækker at læse nyhederne på en skærm.

Skrevet af