Det store amerikanske lavprisselskab Southwest åbner ruter fra USA’s vestkyst til Hawaii – det kan give stor konkurrence på flybilletter.
”Hawaii er ikke en af vores største destinationer, men denne mulighed kunne få nogle europæiske rejsende til at tage et stop-over på USA’s vestkyst ved at kombinere med Californien inden de flyver til Hawaii. Mange drømmer om at rejse til Hawaii, så denne mulighed kunne blive til noget positivt.”
Det siger administrerende direktør for det store danske ferierejsebureau, Stjernegaard Rejser, Asger Domino, til STANDBY.dk
Baggrunden er at USA’s største lavprisselskab, Southwest stor foran at starte en række ruter fra navnlig den amerikanske vestkyst til Hawaii øgruppen i Stillehavet. Southwests indtog på Hawaii kan være med til at give billigere billetpriser mellem vestkysten og Hawaii.
Fra et dansk rejsebureau med mange rejser til USA, siger Christian Willumsen, produktchef i USA Rejser til STANDBY.dk:
”Jeg tror ikke det vil betyde meget for os. Vi bruger navnlig Air France og KLM på rejser til USA’s vestkyst – herfra kan man fortsætte med deres amerikanske partner, Delta Air Lines, til Hawaii.
Southwest henvender sig primært til typisk amerikanske passagerer – men deres Hawaii-ruter kan selvfølgelig bruges af rejsende der ikke ved, om de vil tage til Hawaii inden de flyver fra Danmark. Disse passagerer kan købe en billig Southwest-billet gennem os – og så bruge den, hvis de finder ud af, at de vil besøge Hawaii,” siger Christian Willumsen.
Flere ruter fra Californien
Southwest begynder i denne måned at flyve til Hawaii og har lanceret en billige billetter forud for starten af sine nye ruter. I første omgang vil Southwest flyve fra Oakland ved San Francisco og San Jose til Honolulu og Maui – samt mellem flere af Hawaii-øerne, hvor der i dag ikke er stor konkurrence.
Southwest forventer også at åbne andre ruter til Hawaii fra Californien fra blandt andet San Diego og Sacramento.
Der forventes en del Hawaii-flyvninger fra Southwest, som efter det oplyste vil bruge 15-20 af sine B737 på ruterne fra vestkysten og mellem Hawaii-øerne. Indsættelsen af disse fly vil betyde en udvidelse af kapaciteten mellem Californien og Hawaii på cirka ti procent.
Stor konkurrence
Kommer Southwest ind på markedet med 15-20 fly mellem Californien og Hawaii vil det udfordre en række af de eksisterende store spillere.
Ifølge en analyse har United 30 procent af kapaciteten mellem Californien og Hawaii, selve flyselskabet Hawaiian har 24 procent, Alaska Airlines og American begge 16-17 procent, mens Delta har 13 procent.
Relaterede artikler:
Dyrere at være flypassager i Nordamerika